Danmark skriver historie ved EM 2026 i Serbien

Efter 10 intense dage ved EM i MMA 2026 i Beograd har det danske MMA-landshold leveret et historisk resultat. Med seks atleter og tre medaljer – heraf én guldmedalje – har Danmark for alvor markeret sig på den europæiske scene.

Medaljer til Danmark

🥇 Caroline Møller – Senior female featherweight
🥉 Cecilie Kølle – Senior female bantamweight
🥉 Casandra Jeppesen – Youth female flyweight

Derudover repræsenterede Alexander Pii Berglund, Julius Bodhi Mørck og Mathis Peter Damgaard Danmark flot ved mesterskabet.

Historisk youth-debut

For første gang nogensinde stillede Danmark med atleter i ungdomsklasserne (U18). 17-årige Casandra Jeppesen sikrede sig bronzemedalje i både sin landsholds- og MMA-debut – en ekstraordinær præstation, der vidner om det store talent og den stærke udvikling på ungdomssiden.

Europamester efter stærkt comeback

Caroline Møller leverede mesterskabets største danske øjeblik. I semifinalen sikrede hun sig en dramatisk submission-sejr blot 11 sekunder før tid, inden hun i finalen dominerede fra start til slut og vandt sikkert 30-27 på alle tre dommersedler.

Guldet rundede et imponerende EM af, hvor særligt de danske kvindelige atleter satte et markant aftryk.

EM 2026 bekræfter den kontinuerlige udvikling og målrettede opbygning af det danske MMA-landshold – og vi ser frem til at bygge videre på det historiske resultat.