Nyheder
DMMAF modtog efter MMA Galla d. 10.02.2024, en skriftlig klage fra en kæmper, der mente, at hans kamp var blevet stoppet for tidligt.
DMMAF tager selvfølgelig altid klager meget alvorligt, og valgte derfor at sende klagen til gennemgang hos det svenske MMA forbund (SMMAF), for at få en objektiv vurdering. SMMAF vurderede at der blev begået en fejl, da kampen blev stoppet, og anbefalede på den baggrund at omstøde resultatet til en “no contest”.
DMMAF har valgt at følge denne anbefaling og har dermed officielt ændret resultatet af Rick Gangia vs. Hama Dara til MMA Galla d. 10.02.2024 til “no contest”.
DMMAFs bestyrelse har truffet en beslutning om, at DMMAFs landshold ikke stiller op til kommende IMMAF turneringer, herunder den kommende “youth” turnering og højst sandsynligt også EM i efteråret.
Beslutningen kommer i kølvandet på en del tumult og sager omkring det internationale MMA forbund, IMMAF, de seneste par måneder. Sager, som sår tvivl omkring det internationale MMA forbund og dets ledelse. For mange, til at kunne gå i detaljer i blot et enkelt opslag.
Det er DMMAFs bestyrelses enstemmige holdning, at der er hold i alle anklagerne, som både indbefatter en finansiel, demokratisk og sikkerhedsmæssig karakter.
Det omhandler blandt andet noget som kaldes for “safeguarding”, som er et engelsk udtryk for de forholdsregler, der tages omkring atleternes sikkerhed til sådanne turneringer – især i forhold til turneringer, hvor folk under 18 år deltager. Helt konkret, så er der substantielle anklager om, at IMMAF har set igennem fingre med, at en træner fra en af medlemslandene, havde fået lov til at fungere som coach og være til stede ved IMMAFs turneringer, herunder deres “youth” turneringer – en coach, som angiveligt skulle være dømt for alvorlige overgreb imod mindreårige. Der forefindes belæg for denne sag, og det er altså ikke blot rygter.
IMMAFs håndtering af hele den her sag har gjort, at DMMAF har set sig nødsaget til at trække sig fra den kommende turnering, men situationen og tilstanden i IMMAF er generelt kritisk.
DMMAF landsholdsudvalg, og formanden, har naturligvis været i kontakt med vores landstræner, som er enig og helt indforstået med at vi må træffe den her beslutning.
I samme omgang har vi drøftet muligheden for, at vi kan arrangere landsholdskampe med vores nabolande, som vi har, og altid har haft, et godt samarbejde med.
I en af de kommende dage, vil vi dele et opslag, der afdækker IMMAF-sagen set med DMMAFs briller – og samtidig informere klubberne om, hvordan vi som forbund kan besvare alle spørgsmål fra klubberne og afdække sagen til fulde.
På vegne af DMMAFs bestyrelse
Jacob Vingård, formand for DMMAF
For et par stævner siden, havde DMMAF nogle af vores nyuddannede dommerkursister med til MMA Galla.
Her fik de lov at kigge over skulderen og danne sig et indtryk af hvad det vil sige at være med som official til et stævne. Som et led af uddannelsen indgår det blandt andet, at man er med til en del stævner, før man endeligt kan godkendes som dommer og få lov at score kampe officielt.
De nye dommere til stævnet var Ronay, Julie og Bo.
I starten af næste år afholder vi igen et dommerkursus, så hold øje med vores side løbende og meld jer til, når det næste kursus deles på vores FB!
Vigtig info til klubber, kæmper samt træner:
Fra den 1. marts 2017 tiltræder den nye lov om offentlige kampe. Dette betyder, at man skal have en lægebog for at kæmpe MMA i DK. Dvs. at man ikke kan komme i kamp, uden man har en lægebog. DMMAF benytter myfightbook.dk som koster 150 kr. årligt.
Yderligere info vil følge. Se de nye regler her: justitsministeriet.dk
Vi kan i dag sætte en tyk streg under vores sport, Mixed Martial Arts.
Dansk MMA Forbund har sammen med bl.a. Danmarks Idrætsforbund og DGI , deltaget i en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som havde til opgave at undersøge behovet for regulering af kampe og stævner indenfor kampsport i Danmark.
Den færdige rapport er nu blevet offentliggjort (se linket nedenfor).
Har i spørgsmål til rapporten så kontakt venligst vores formand.
—-
Danish MMA Federations most important task so far!
Today we have put our sport, Mixed Martial Arts, in the front.
Danish MMA Federation, together with Danmarsk Idrætsforbund and DGI, have participated in a work group under the Ministry of Justice, which had the task of examining the need for regulating the matches and competitions in martial arts in Denmark. The finished report has been published via the link below.
Any questions to the report please contact DMMAF president.
IMMAF skriver:
Today we are proud to introduce the Danish MMA Federation which had its official founding meeting last weekend. After many months of dialogue between the MMA clubs in the country, overseen by IMMAF board member Mr. Otto Knudsen, the MMA community has now come together.
Resten kan læses her:
Danish Mixed Martial Arts Federation (DMMAF) er nu en realitet.
Efter ca. 13 år med Mixed Martial Arts (MMA) i Danmark, er de danske klubber nu samlet under et forbund.
Søndag den 11. November 2012 blev DMMAF stiftet på en generalforsamling i Odense.
DMMAF har et stort arbejde liggende foran sig med at få samlet alle danske MMA klubber, som i dag tæller op mod 40, fordelt over hele landet.
Vi vil:
– arbejde for vi får en rationel, sund og nobel udvikling af MMA i Danmark.
– arbejde for at få dansk MMA accepteret, som en sportsgren på lige fod med andre alment accepterede sportsgrene.
– arbejde på at få DMMAF optaget i DIF (Dansk Idræts Forbund), som en selvstændig sportsgren.