Nyt europæisk MMA-forbund etableret

Den 14. februar 2026 blev European Mixed Martial Arts Federation (EMMAF) formelt etableret som europæisk kontinentalforbund under International Mixed Martial Arts Federation (IMMAF).

Beslutningen blev truffet i forbindelse med den første europæiske generalforsamling i Beograd, hvor de europæiske medlemsnationer var samlet. Formålet med det nye forbund er at styrke koordineringen og udviklingen af amatør-MMA i Europa samt understøtte samarbejdet mellem de nationale forbund.

Luka Nikolic fra Serbien blev valgt som formand for EMMAF og får dermed ansvaret for at lede den videre organisatoriske og sportslige udvikling på europæisk niveau.

Fra dansk side deltog bestyrelsesmedlem Nicolai Wie og landstræner Milan Silva i generalforsamlingen. Vi ser etableringen af EMMAF som et naturligt led i den fortsatte udvikling og strukturering af MMA i Europa.